ØL MED HOLDNING

Unknown.png

Vores produktfilosofi

Når du smager Teedawn vil du blive overrasket over at der er ingen eller meget lidt alkohol i. Netop den overraskelse er vores målsætning, for vi ønsker at give dig en fuld øl-oplevelse. Vi har fokus på at skabe klassiske, ægte, rene, milde, runde, behagelige og bløde smagsoplevelser. Derfor har vi underlagt os selv verdens ældste og strengeste regelsæt for øl-brygning - det Bayerske renhedspåbud fra 1516. I vores øl-produkter benytter vi derfor udelukkende rent og umanipuleret kilde- og postevand, førsteklasses naturhumle og maltsorter samt unikke gær-stammer.

Alkoholsymbol.jpg

At brygge uden alkohol kræver erfaring og førsteklasses råvarer

At brygge øl med mindre eller ingen alkohol er et svært, tidskrævende og kostbart håndværk. Alkohol er nemlig en magisk ingrediens som tilfører øl smag, fylde og viskositet og tilmed kan dække over fejl i brygget. Velsmagende og rene øl med mindre eller ingen alkohol stiller kompromisløse krav til råvarer, bryg-processer, apparatur og ikke mindst håndværk og erfaring. Derfor samarbejder vi med den europæiske brygger-elite som deler vores passion og har respekt for - og stor ydmyghed - over for opgaven. Til at fjerne eller reducere alkoholen benytter vi forskellige metoder der omfatter en patenteret vakuum-destilerings-proces, gærstop/flaskelagring samt specialudviklet gær der nedbryder alkohol. Vi har som nogle af de få adgang til den mest avancerede teknologi i verden.

Verdensmål og øl-spild

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. I Teedawn understøtter vi Verdensmål #3 som omhandler forebyggelse og behandling af bl.a. skadeligt alkoholforbrug. Vores indsats består i at investere størstedelen af vores overskud i at udvikle nye produkter samt inspirere og oplyse om de åbenlyse fordele ved at drikke øl med moderate alkoholprocenter. Endvidere understøtter vi Verdensmål #12 som omhandler ansvarligt forbrug og produktion, herunder fødevarespild. Øl kan reelt ikke blive dårligt og via vores samarbejde med Too Good To Go, har vi suppleret den obligatoriske datomærkning ”bedst før” med den frivillige ”ofte god efter”. Endvidere har vi udviklet en proaktiv metode til at detektere datokritiske varer hos vores kunder hvorfor vi kan redde øl der ellers kasseres.

 
 

Værd at vide om Teedawn

  • Teedawn blev etableret i 2013 som verdens første bryggeri der har 100% fokus på øl med mindre eller ingen alkohol. Virksomheden er privatejet og grundlagt af Henrik Wiese, der har en baggrund som ledelses-og kommunikationsrådgiver.

  • Teedawn er optaget af inspirere mennesker til at reducere deres forbrug af alkohol uden at de mister fornøjelsen og hyggen ved den gode, håndbryggede øl. Teedawn ønsker at overdrage en bedre alkoholkultur til den næste generation.

  • Den stærkeste øl som Teedawn til dato har brygget er på 2,7%. Teedawn er forpligtet til aldrig nogensinde at brygge stærkere øl end 2,7%. Tværtimod vil vi konstant søge at skabe bedre øl med så lidt alkohol som muligt, naturligvis uden at snyde på vægten.

  • Teedawn angiver som det eneste bryggeri både kalorier, fedt, kulhydrater, proteiner og salt på alle produkter.

  • Teedawns produkter indeholder mellem 0 og 0,6 genstande

  • Teedawn samarbejder med Too Good To Go om at mindske mad- og øl-spild.